Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier

Økosamfund er fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. Eksperimenterne viser, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer, der er præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.

Af Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund. Artiklen er bragt i Nyt Fokus #4, september 2015


Økosamfund er bosættelser, der favner alle dele af livet: Alle aldre, kultur- og arbejdsliv, personlig udvikling, kærlighed m.m. At leve og lære i fællesskab er kernen i økosamfundslivet. Beboerne bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for nuværende og fremtidige generationer.

Med godt 50 økosamfund og bæredygtige bosætninger er Danmark det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Nogle er under 20 hustande, mens andre er over 100. Nogle har fokus på økologi og økonomi, mens andre lægger vægt på udviklingen af det sociale og/eller spirituelle fællesskab. Enkelte har et levefællesskab for fysisk og psykisk handicappede som en integreret del af fællesskabet. Flere har en årlig kulturfestival eller en messe for bæredygtig livsstil. Alle har de et rigt kulturliv og en høj grad af selvforvaltning, og flere har delebilsordning, fødevarefællesskab, grønne virksomheder, biologisk vandrensning og er mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi og lokale fødevarer.

Skaber liv i landdistrikterne

Økosamfund består af virkelystne tilflyttere, der bidrager til et levende kulturliv, starter nye virksomheder og skaber lokale arbejdspladser. ”Øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”, udtalte landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, til P4 Nordjylland i september 2014.

Tidligere borgmester i Halsnæs kommune, Helge Friis, fortæller i et interview i tidsskriftet Økosamfund i Danmark (oktober 2014), hvordan økosamfundet Dyssekilde gennem 25 år har givet liv og inspiration til kommunen. ”Set udefra har Dyssekilde været foregangsmænd inden for alternativt byggeri og anderledes byggeformer. Det er folk med gå-på-mod. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionerer!” Dyssekilde inspirerede kommunen til at blive en af landets første klimakommuner, hvilket forpligtiger kommunen til at nedbringe sit CO2-udslip og elforbrug med 2% om året. Senere blev der oprettet tre seniorfællesskaber, som øger den enkeltes livskvalitet og forebygger ensomhed. Da økosamfundet er en erhvervsmæssig succes, blev Dyssekilde i 2011 udpeget som kommunens 5. strategiske erhvervsklynge.

Marginaliserede borgere løser social opgave

Hertha Levefællesskab i Skanderborg kommune er et økosamfund med 136 beboere, hvoraf 20 bor i tre bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede placeret rundt om i lokalmiljøet. Hertha arbejder med begrebet omvendt integration, hvor såkaldt normale mennesker inviteres til at leve i lokalsamfund med de udviklingshæmmede. Der er bygget boliger, der møder de udviklingshæmmedes behov, og der er skabt beskyttede arbejdspladser inden for køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri og gartneri.

I 2012 besluttede Skanderborg kommune, at alle børnehaver skulle have en madordning. Hertha blev af lokalrådet opfordret til at lave en madordning til den lokale børnehave og etablerede et værksted, hvor de handicappede laver maden til/sammen med børnene. Samarbejdet mellem kommunen, lokalsamfundet og den socialøkonomiske virksomhed, der driver bofællesskabet og værkstederne, har gjort, at det er lykkedes at løse en social opgave. Dette er sket ved at etablere meningsfyldte arbejdspladser og inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource.

Målbare resultater

Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. En undersøgelse i tre danske økosamfund fra 2009 viser, at CO2-udslippet er 60 pct. under det danske gennemsnit (se faktaboks). Dette skyldes tre ting: Teknologiske løsninger, der er mindre ressourcekrævende; lokalisering af arbejdsliv, indkøb og kultur; og en livsstil, hvor behovstilfredsstillelse flyttes fra forbrug af vare til ’forbrug’ af meningsfulde og selvforvaltende fællesskaber.

Disse resultater bliver for alvor interessante, når erfaringerne udbredes til traditionelle boligområder som landsbyer, parcelhuskvarterer og almennyttige boliger. I det lys er det oplagt at igangsætte forskningsprojekter, der belyser økosamfundenes virkemidler.

Lav miljøpåvirkning fra økosamfund

Opvarmning El Transport Forbrug af varer Forbrug af drikkevand I alt
Munksøgård 0 0,81 0,55 1,16 0,09 2,61
Hjortshøj 0 0,72 0,52 1,07 0.10 2,41
Svanholm 0 0,00 0,71 0,87 0,26 1,84
Øko-borger i gennemsnit 0 0,60 0,70 1,06 0,15 2,51
Dansk gennemsnit 1,59 0,95 2,02 1,49 0,17 6,22

Undersøgelse fra 2009 (omtalt i tidsskriftet LØSNET nr. 61-62) viste, at CO2-udledningen pr. person i tre danske økosamfund er 60% lavere end det danske gennemsnit. Tabellen viser den gennemsnitlige CO2-udledning pr. beboer (ton CO2 om året) inden for fem hovedområder og i alt. Tre økosamfund (Munksøgård ved Roskilde, Hjortshøj ved Aarhus og Svanholm i Hornsherred) er sammenlignet med det danske gennemsnit.

Lignende resultater er fundet i udenlandske universitetsstudier. Eksempelvis viste en beregning udført af Stockholm Environment Institute, at økosamfundet Findhorn Community i Skotland har et økologisk fodaftryk pr. person, som er lidt under halvdelen af det britiske gennemsnit. Det er det laveste fodaftryk registreret for noget samfund i den industrielle verden. Undersøgelsen er omtalt i World Watch Institute 2010 State of the World – Transforming Cultures From Consumerism to Sustainability – Ecovillages and the Transformation of Values.

Værdiskabelse og resiliens

Når familier bygger, bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevare, vedvarende energi, lokalt ejerskab, deleøkonomi m.m., åbnes der for nye værdiskabende muligheder inden for produktion, velfærd, services og ressourcebesparelser. Alt dette påvirker lokalsamfundets økonomi, som får et mere lokalt og socialt sigte. Denne udvikling er med til at opbygge resiliens (”modstandsdygtighed”) i øko- og lokalsamfund over for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser, der venter forude.

Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) har netop erhvervs- og landdistriktsudvikling som temaer i sin strategi frem mod 2019. Et af mange initiativer er kursus- og samarbejdsaktiviteter på tværs af øko- og lokalsamfund med henblik på at udvikle en grøn lokaløkonomi.

Resiliens

Begrebet resiliens (fra engelsk resilience) har vundet indpas i erkendelsen af, at vi er ved at overskride de planetære grænser, inden for hvilke vi kan sikre en fortsat bæredygtig udvikling. Resiliens handler om at gøre samfund modstandsdygtige/robuste over for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser, der venter forude, således at systemet stadig bevarer det væsentlige i sin funktion, struktur, identitet og feedbacks.

På øko- og lokalsamfundsniveau handler resiliens om:

  • Øget mangfoldighed: En bredere base af levesteder, arealanvendelse, virksomheder og energisystemer end i dag.
  • Samspillet i social-økologiske systemer: Ikke selvforsyning, men et øget selvstyre, der har fokus på at opbygge og beskytte den lokale økonomi, lokal fødevareproduktion og decentral energiproduktion.
  • Øget kapacitet til feedback og lære af lokale succeser og fiaskoer: Bringe resultaterne af vores handlinger tættere på hjemmet, så vi ikke ignorere dem.

Økosamfund som læringsrum

En af værdiskabelserne er kurser og undervisning i design af bæredygtige bosættelser. Undervisere fra økosamfund over hele verden har skabt uddannelsen Ecovillage Design Education (EDE), en 4-ugers lev-og-lær-uddannelse (se også figur med bæredygtighedshjul). Siden 2012 er der afholdt to engelsksprogede EDE kurser i Danmark. Det tredje afholdes i 2016 med undervisere fra 6-8 danske økosamfund.

For tredje år i træk afholdes kursusrækken Lær i Økosamfund, der henvender sig til folk, der gerne vil leve bæredygtigt, og som ønsker at være med i et socialt fællesskab. Som noget nyt er fire økosamfund under overskriften Økosamfund som Læringsrum gået sammen om at udvikle materialer og undervisningsforløb rettet mod skolebørn, foreninger, virksomheder m.m. Desuden har EDE-konceptet inspireret til at lave landdistriktskurset Grøn Lokal Agent og Omstillingsagent, som bestod i 6-ugers kurser for ledige.

Bæredygtighedshjulet

Bæredygtighedshjulet er udviklet i Gaia Education. Det illustrerer indholdet i uddannelsen Ecovillage Design Education. Det er definitionen på en holistisk forståelse af bæredygtighed og det kan bruges som udviklingsværktøj i lokalsamfund, der sætter bæredygtig omstilling på dagsordenen.

Nye økosamfund på vej

Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) har i skrivende stund kendskab til 28 initiativer, der på vidt forskellig vis er i gang med at etablere nye bæredygtige bosætninger. Initiativerne fordeler sig på 16 borgergrupper, 6 jordejere, 2 kommuner, 3 landsbyer og en andelskasse. Håbet er, at LØS i 2016 får mulighed for at etablere en vidensbank, der formidler erfaringerne fra de etablerede økosamfund og et ressourcekatalog, der fortæller hvor nybyggerne kan hente hjælp og komme på kurser, der understøtter den 3-5 årige læreproces, som disse ildsjæle kaster sig ud i.

Fire forslag der kan skabe rammer for folkelig innovation

Økosamfund er et eksempel på, at civilsamfundsdrevne fremtidslaboratorier indeholder en betydelig innovationskraft i forhold til omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. Enhver regering, uanset farve, bør støtte og udvikle en udviklingsdynamik, der har fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Derfor vil jeg runde af med fire forslag til, hvordan partierne på Christiansborg kan støtte denne form for folkelige innovation:

  • Forskning i økosamfund: Hvad er økosamfundenes effekt i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsforandringer, lokaløkonomi, social kapital, erhvervs- og landdistriktsudvikling, nye velfærdsformer og meget mere? Et omfattende og dybdegående forskningsprojekt kan desuden give indsigt i, hvilken rolle borgerdrevne sociale eksperimenter kan have i omstillingen til bæredygtige samfund.
  • Økologiske Eksperimentelle Zoner: Områder, hvor der prioriteres og accepteres anderledes, og hvor der tages grundlæggende hensyn til miljø, landskabelig æstetik, sundhed, sociale sammenhænge, kulturelle vækster, samt lokal produktion og lokalt demokrati. Hvor det er tilladt at eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser eller strukturelle begrænsninger (f.eks. økonomisk og administrative). I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givent problem lige så godt eller bedre end de kendte metoder.
  • Skattelettelser til folk, der bor i bæredygtige fællesskaber: Skattelettelsen gives ikke individuelt, da det blot vil øge privatforbruget. I stedet gives den til en lokal omstillingsfond, der bruges til at investere i omstilling og lokal jobskabelse.
  • Økonomisk innovation: Økosamfund og omstillingsbyer i hele verden har i de sidste årtier udviklet nye økonomiske metoder, der bygger på evnen til at handle og samarbejde lokalt og derved styrke omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. F.eks. komplementære valutaer som bytteringe, timebanker og Regiogeld i Tyskland. Tidligere blev sådanne initiativer set som tuskhandel eller sort arbejde. Komplementære valutaer har til formål at skabe lokal økonomisk aktivitet og kan designes, så der er fuld gennemsigtighed og skattebetaling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *