Lokale valutaer skaber lokal udvikling

Lokale valutaer og bytteringe er innovative muligheder i omstillingen til bæredygtige lokale økonomier. De kan skabe ny udvikling i samfund, hvor penge er en mangelvare. Samtidig styrker de handlekraften og fællesskabet.

Af Ditlev Nissen, Levende Lokalsamfund. Artiklen er bragt i en kortere udgave i Økosamfund i Danmark #79, april 2016


Grundlæggende findes der to forskellige slags lokale valutaer. Bytteringe og seddel- og møntbaserede valutaer. For at starte med den sidste, så cirkulerer valutaen i en region eller i et lokalsamfund og bruges på lige fod med de nationale valutaer til betaling af vare og serviceydelser. Forskellen er, at den lokale valuta kun kan bruges inden for et geografisk område. Fx Christianias LØN, der kun kan bruges inden for fristadens grænser. I det italienske økosamfund Damanhur kan Credito benyttes i virksomheder i en afstand op til 50 km fra Damanhurs center. I byen Bristol i England accepterer 3-400 af byens virksomheder den lokale Bristol Pound. Her bruges både kontanter, mobilpay og kreditkort, når der handles med den lokale valuta.

Bytteringe skaber fællesskab

En byttering er en gruppe af mennesker, der handler med varer og tjenester ved hjælp af et gensidigt kreditsystem, ofte kaldet LETS, Local Exchange and Trading System. Puma, en socialbytteøkonomi i Sevilla, er en sådan byttering. Når medlemmerne udveksler varer eller tjenester i Puma, er der ikke fysiske penge involveret (bortset fra handler, hvor parterne aftaler at afregne 10-50 % af prisen i Euro). Når en person sælger en vare, noterer sælgeren prisen for varen i positiv på sin konto, mens køberen noterer prisen i negativ. Balancen i systemet vil altid være i nul, da der ikke skabes nye penge. Der eksisterer kun gæld og tilgodehavender. Da det er et gensidigt kreditsystem, står man ikke i gæld til hinanden, men til fællesskabet.

En byttering er et redskab til at udveksle varer og en måde at skabe fællesskab på. Når man bruger Puma til at udveksle med, skabes der tættere bånd mellem mennesker. Det er en livsform, hvor værdier som tillid, omsorg og sociale relationer udgør hjørnestenene. Den sociale økonomi er i direkte modsætning til den gældende logik, hvor man bliver værdsat ud fra et profitorienteret økonomisk rationale.

Timebanker er en anden form for bytteringe. Her deler man timer og færdigheder med hinanden. Alle timer har den samme værdi. Der findes over 250 timebanker i Storbritannien.

Hvorfor lokale valutaer?

Lokale valutaer opstår når der ikke er penge til at facilitere det flow af varer (mad, forbrugsgoder, råstoffer), services (uddannelse, omsorg m.m.) og beslutninger der konstant bevæger samfund og mennesker. Det højere formål med pengenes flow er, at møde menneskelige behov. Når der er mangel på penge fungere flowet ikke. Konsekvensen er at mennesker ikke får tilfredsstillet basale behov og de frarøves muligheden for at udfolde deres potentialer i familien, jobbet og lokalsamfundet. Vi kender situationen under de tilbagevendende økonomisk kriser med høj arbejdsløshed og lav købekraft.

Manglen på penge af efterhånden en permanent situation i lokalsamfund og projekter. Her har mennesker ideer, hænder og lyst til at skabe udvikling, og i nærområdet er der brugbart værktøj og bygninger/jord der trænger til en kærlig hånd. På grund af manglen på penge til at skabe det nødvendige flow går udviklingen i stå og i værste fald kan lokalsamfundet falde fra hinanden. Her kan lokale valutaer træde ind og være et middel til at skabe forbindelse mellem uudnyttet kapaciteter (fx bygninger, arbejdskraft og biler/værktøj der ikke er i brug) og umødte behov (fx billige boliger, sund lokal mad, meningsfulde jobs m.m.). Og dermed være med til at bidrage til et økonomisk flow der bringer liv og vitalitet til lokalsamfundet.

Uudnyttet kapacitet og ikke mødte behov

Det spirer i Danmark

Christianias LØN har eksisteret siden 1997 med det formål at udvikle den lokale økonomi, skabe lokale virksomheder og samtidig udvikle de sociale relationer. En LØN svarer til 50 kr. og er gangbar over hele fristaden.

I 2011 startede Fejø Omstillingsinitiativ en valuta med ’genbrugskvitteringer’. De kaldes Røde reje og Blå banan og har en værdi på henholdsvis 20 kr. og 100 kr. Da jeg besøgte Fejø i 2014, var det muligt at betale med genbrugskvitteringer i flere af øens vejboder. Jeg har set en liste med 11 steder; kiosk, landhandel, campingplads, gårdbutik, massage, cafe m.m., der tager imod genbrugskvitteringer.

Sidste nye skud på stammen er Betal Med Djurs, der er under etablering som en reaktion på en udvikling, hvor virksomheder og arbejdspladser flytter til Århus og København – og med dem de unge familier. ”Djurs er et initiativ til at indføre et lokalt betalingsmiddel til gavn for alle på Djursland. Formålet er at give borgere og virksomheder et værktøj til selvhjælp, så regionen kan blomstre op økonomisk, socialt og bæredygtigt.”

Godt designede valutaer fremme lokal udvikling

I de tysktalende lande er der over 50 regionale valutaer og i England, USA og i andre lande pibler det frem med nye valutaer. I Sydafrika og Tyskland har de nationale clearing systemer, der gør at man kan handle med hinanden på tværs af lokal valuta.

”People Money – The promise of regional currencies” [se note forneden] er en lærerig bog, hvis man vil starte en lokal valuta. Den fortæller om ideerne bag, giver råd om design og implementering og beretter om 20 vidt forskellige lokale valutaer. Den fortæller, at en godt designet regional valuta kan fremme et eller flere af følgende mål:

  • Selektiv tilskyndelse til at fremme den regionale økonomi
  • Udvikling af et mere bæredygtigt finansielt system, der giver bedre beskyttelse mod konsekvenserne af finansiel spekulation
  • Ny kilde til likviditet, især for små og mellemstore virksomheder, hvilket fører til en udvidelse af markedet for regionale produkter og service
  • Lokal jobskabelse
  • Øget potentiale for at skabe merværdi og overskud i regionen
  • Tættere kontakter mellem producenter og forbrugere, med kortere transportafstande og lavere energiforbrug
  • Udlicitering og samskabelse af offentlige tjenesteydelser til socialøkonomiske virksomheder
  • Styrkelse af den regionale identitet og evnen til selvhjælp, hvilket kan medføre mange andre gavnlige udviklinger

 

Om forfatteren

Ditlev har boet i Christiania i 13 år. Her virkede han som område-, virksomhedskasserer og kasserer få fristadens byggekontor. I 6 år var Ditlev med i Christianias Møntgruppe, der stod bag fristadens lokale valuta. Her, og senere i økosamfundsbevægelsen, lærte Ditlev om lokaløkonomi og selvforvaltning. Og om hvilken betydning det sociale (møder, beslutningsprocesser og fremtidsvisioner) har for udviklingen af den lokale økonomi.

Ditlev er initiativtager til kurserne Spring ud af pengeskabet (berøringsangst, 2001), Ny Økonomi Nu (bæredygtig økonomi, 2002), Grøn Ø Agent (lokalsamfundsudvikling, 2012), Omstillingsagent (kurser for ledige, 2013) og Grøn Lokal Økonomi (lokalsamfundsudvikling, 2016).

[Note] People Money – The promise of regional currencies: Margrit Kennedy, Bernar Lietaer og John Rogers, Triarchy Press 2012, s. 57.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *