2. Hvad er et økosamfund?

Økosamfund er fremtidslaboratorier der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. Det er fællesskaber der ønsker at være på forkant med menneskelig udvikling. At definere hvad et økosamfund helt præcist er, er en udfordring, fordi ”økosamfund” – ligesom ”bæredygtighed” – bliver brugt med varierende betydning i mange forskellige sammenhænge .

2. afsnit i Daniel Greenbergs artikel ”Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene?”. Artiklen blev indledt med Ditlev Nissens refleksioner om Økosamfund som læringsrum og forskningfelt.

Robert Gilman kom med den første og stadig gyldige definition i 1991: ”Et økosamfund er en bosætning i en menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter med flere-centrede initiativer, i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, som kan fortsætte til evig tid.” (25 år senere beskriver Global Ecovillage Network økosamfund som intentionelle eller traditionelle lokalsamfund der genopbygger sociale og naturlige miljøer. De sociale, økologisk, økonomiske og kulturelle dimensioner af bæredygtighed er integreret i en holistisk bæredygtig udviklingsmodel, tilpasset de lokale forhold. Økosamfund designes ud fra bevidste og samskabende processer, der giver beboerne en høj grad af lokalt ejerskab. (Ditlev Nissen)).

Dette er tydeligvis en ordentlig mundfuld. Anvender man en stringent fortolkning af disse definitioner kan man argumentere for, at der slet ikke findes nogle økosamfund på Jorden i dag. Så ligegyldig hvilken definition vi benytter, er det bedre at tænke på et økosamfund som et fællesskab, der stræber mod disse idealer, snarere end et realiseret utopia. I det lys ser jeg økosamfundene som levende laboratorier – ”beta test centre” – for en bæredygtig fremtid. De skaber rammer for en livsstil karakteriseret af ”høj livskvalitet”, en ret og rimelig adgang til ressourcer og energi og ”lille påvirkning”, idet den efterlader et minimalt økologisk fodaftryk. Derfor kan økosamfund også beskrives som ”samfund der stræber mod at leve lettere og smukkere på jorden”.

Miljømæssigt og socialt ansvar

Ved at bruge denne simple definition bliver det tydeligt, at der er to retninger inden for den globale for økosamfundsbevægelse. Økosamfund i de udviklede og ressource-stærke lande er typisk skabt ud fra bevidste intentioner. Beboerne udforsker hvordan det er muligt at bringe deres miljømæssige påvirkning ned på et niveau, der er i balance med den lokale og globale bæreevne, mens de samtidig bevarer en livsstil af høj kvalitet. Samtidig udfører disse økosamfund dybtgående og transformerende undersøgelser af de økonomiske og politiske systemer, der har placeret deres land på ”toppen” i den globale udvikling. Beboerne er ligeledes ofte involveret i arbejdet med social lighed og retfærdighed både i det omkringliggende nærsamfund, i deres land og i verden.

Living labatories for Sustainable FutureØkosamfund i de ressource-svage lande, der udgør 2/3 af verden, er for det meste oprindelige, traditionsprægede samfund. De arbejder på at hæve deres levestandard op over ”equity baseline”, bundgrænsen for et godt og rimeligt liv, samtidig med at de vedligeholder deres lave økologiske fodaftryk. De ønsker adgang til tilstrækkelig rigdom og ressourcer, samt mulighederne for at medvirke til politisk og social forandring. Mange af disse samfund har stærke sociale bånd og stræber mod at ære, bevare og dele deres lokale kultur og historier. Historier som ofte indeholder en dyb visdom omkring, hvordan vi mennesker kan trives i en verden der er i økologisk balance.

Både de intentionelle og de traditionsbaserede bevægelser hen imod økosamfund, er gyldige og nødvendige i vores søgen efter at skabe anvendelige modeller for bæredygtige samfund i menneskelige målestok. På denne måde hjælper økosamfund med at afgrænse en ”beboelige zone”, en zone vi alle må befinde os indenfor, hvis vi skal overleve som art. Lidt optimistisk kan man sige, at alle menneskelige bosættelser er spirende økosamfund, eller økosamfund under udvikling.

Mangfoldighed af økosamfundsmodeller

Global Ecovillage Network har en liste på omkring 500 selvudnævnte økosamfund rundt om i verden. Men det er sandsynligt at der er over 1000 og måske mange flere – især hvis man inkluderer de ca. 1800 medlemslandsbyer i Sarvodaya netværket i Sri Lanka. Dertil kommer mere end 300 såkaldte Transition Towns, samt et stigende antal bofællesskaber med et grønt fokus, men det er et fåtal af disse der identificerer sig selv som økosamfund. (tallene er fra 2010).

Forskelligheden blandt økosamfundene er forbløffende:

  • Nogle er mindre end 30 medlemmer og har karakter af sociale eksperimenter, lærings- eller demonstrationscentre; andre har meget veludviklede økonomiske og sociale systemer med hundrede- eller tusindvis af medlemmer.
  • Nogle har fællesøkonomi; andre opererer med individuelle indtægter og udgifter.
  • Nogle er med i nationale netværk; andre er mere uafhængige.
  • Nogle ligger i byen; men de fleste ligger på landet.
  • Nogle er verdslige; andre er religiøse; de fleste er ”spirituelle” på en måde, hvor beboerne følger hver deres individuelle retning.
  • Nogle få stræber mod selvforsyning; men de fleste har gode forbindelser og fungerer som katalysator for positiv forandring indenfor deres bioregion.
  • Nogle har endda medlemmer som afviser betegnelsen ”økosamfund”, fordi de føler, at det er en falsk betegnelse der antyder, at deres vision er fuldt ud manifesteret.

Hvad økosamfund har tilfælles

Selvom modellerne er meget varierende, deler alle økosamfund intentionen om at udvikle og integrere nye og mere bæredygtige former for økonomisk, miljømæssig, social og kulturelt udvikling. På hver sin måde bidrager de alle med eksperimenter i at designe en mere forbunden og beboelig fremtid.

Følgende træk er karakteristiske for de fleste økosamfund:

  • Passende teknologier og vedvarende energisystemer.
  • Økologisk landbrug og fællesskabsbaserede madordninger.
  • Genoprettelse og forvaltning af de naturlige omgivelser.
  • Selvforvaltning og konsensusbasserede beslutningsprocesser.
  • Fælles arbejde og fælles fester.
  • Kommunikationsevner, konfliktløsning og -mægling.
  • Udøvelse af mindfulness, såsom yoga og meditation.
  • Økologisk design, grønt byggeri og samfundsudvikling.
  • Social ansvarlighed, miljømæssig uddannelse og aktivisme.
  • Tværkulturel indstilling og bevidsthed om mangfoldighed.
  • Social retfærdighed og lighed i adgangen til velstand og energi.
  • Holistisk syn på sundhed og ernæring, samt alternativ medicin.

Økosamfund er ikke utopier

Mennesket går stadig i børnehave, når det handler om at udvikle bæredygtige relationer til hinanden og til planeten. Selvom økosamfund befinder sig et sted mellem 1. og 7 klasse, så er de fleste indlejret i energi- og ressourcekrævende infrastrukturer (transport, produktion, bearbejdning) og ulige økonomiske og sociale systemer. Derfor findes der få, hvis overhovedet nogen, økosamfund, som er både over ”bundgrænsen for et godt og rimeligt liv” og under ”den lokale og globale bæreevne mens de bevarer en livsstil af høj kvalitet”.

Et studie lavet af Stockholm Enviroment Institute angiver, at Findhorn i Skotland har det mindste økologiske fodspor noget sted i den udviklede verden – kun halvt så meget som det britiske gennemsnit. Selvom dette er en prisværdig præstation, så ville vi, hvis alle på jorden levede som i Findhorn, stadig have brug for adskillige planeter til at understøtte vores livsstil. Økosamfundene forsøger at forberede os til nogle alvorlige ”prøvelser” som menneskehed står overfor. Men der er stadig langt til mål.

Økosamfund er ikke færdige produkter, de er lagt mere en proces. Virkelige mennesker – som du og jeg – er i færd med at udvikle disse unikke samfund, og ofte under besværlige forhold. De sædvanlige udfordringer inkluderer utilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, restriktiv landzoneinddeling, lokalbefolkningens frygt og misforståelser, og endda sproglige barrierer indenfor disse ofte meget internationale samfund. Økosamfund møder de samme forhindringer, som enhver ny virksomhed står overfor, mens de samtidig opbygger både boliger, strukturer for beslutningstagning og inter-personelle relationer. Det er hårdt arbejde!

Meget af det der laves forsøge med i økosamfund, bliver isoleret set gjort bedre andre steder. Det er nemt at finde andre initiativer, der er mere succesfulde og mere på forkant indenfor vedvarende energi, økologisk byggeri eller økologisk landbrug, ja selv indenfor beslutningsprocesser. Det der gør økosamfundene unikke og relevante, er at de forsøger at stykke delene sammen i bæredygtige bosættelser; til helheder, der er større end summen af enkeltdelene. Økosamfundene skaber nye kulturer og historier om hvad det vil sige at leve i indbyrdes forbundenhed med hinanden og med vores planet.

Økosamfund som læringsrum

I lyset af det udviklingsarbejde der foregår i økosamfundene, blev Living Routes stiftet i 1999. Formålet var at samarbejde med økosamfund der kunne fungerer som læringsrum/campus’er, hvor studerende lærte om bæredygtighed, samtidig med at de levede i økosamfundet i op til ti måneder. Udover at tilbyde modeller for økonomisk, miljømæssig og social udvikling, kan følgende siges om de økosamfund som Living Routes samarbejdede med:

  • De er forskelligartede og ”helhedsorienterede”. De er i stand til at tilbyde en mangfoldighed af fællesskabserfaring og akademisk læring.
  • Der er gode overnatningsfaciliteter, gode klasseværelser og internet adgang.
  • Der er højt uddannede og erfarne professionelle, der er engageret i bæredygtig udvikling i praksis.
  • De er beliggende i stimulerende omgivelser med minimale sundheds- og sikkerheds risici.

I årene 1999-2013 sendte Living Routes godt 1.400 studerende til følgende økosamfund:

 

Næste afsnit: Konventionelle vs. Eksperimenterende.
Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg. Oversat af Ditlev Nissen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *