Folkeoplysning, FN’s 17 verdensmål og kommunale 2030-planer

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling har til formål at fremme omstillingen til bæredygtige samfund og give empowerment til lokal- og civilsamfund, så de står stærkere i samarbejdet med offentlige og private sektor om at skabe morgendagens bæredygtige samfund. Mit arbejde med folkeoplysning om bæredygtigudvikling har afsæt i deltagelse i og facilitering af folkeligt innovative processer, økosamfundsbevægelsens lev-og-lær pædagogik og konkret udmøntet i Aftenskolen Lysglimts bæredygtighedsstrategi Borger og lokalsamfund er en del af løsningen, hvis første fase implementeres i efteråret 2018.

Af Ditlev Nissen, underviser og facilitator i Levende Lokalsamfund.


Vi skal omdanne verden

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål under overskriften TRANSFORMING OUR WORLD – the 2030 Agenda for Sustainable Development. Verdensmålene er en opfordring til alle verdens regeringer, virksomheder og civilsamfund om at omdirigere menneskeheden i en bæredygtig retning. Baggrunden for verdensmålene hører vi dagligt om i medierne: Klimaforandringer og andre miljøproblemer fortsætter med at vokse ukontrolleret. Masseuddøen hvor de fleste af Jordens arter er i tilbagegang, fordi arternes levesteder ødelægges af menneskenes adfærd. Mennesker der flygter fra krig og hungersnød, ofte relateret til vandressourcer og klimaforandringer. Fortsætter vi rovdriften på jordens ressourcer og ødelæggelsen af de levende systemer, er det nemt at forestille sig, ”hvor rablende galt det kan gå, hvis vi ikke ændrer kursen for den globale udvikling NU”, som Mogens Lykketoft skriver i forordet til bogen Bæredygtig Global Udvikling.

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Hvor FN’s millenniums mål (2015-målene) havde fokus på afskaffelse af fattigdom, har 2030-målene, først og fremmest under indflydelse af den globale opvarmning, et helhedsperspektiv der omfatter planeten og hele civilisationen. Verdensmålene er universelle. Uanset om man er rig eller fattig, gul eller hvid, har vi alle et ansvar for, at årene frem mod 2030 handler om, at sikre alle mennesker en anstændig tilværelse, stabilisere klima og miljø og standse rovdriften på klodens ressourcer.

Skal vores børn- og oldebørn i år 2100 kunne sige, at menneskeheden ændrede kurs og skabte bæredygtige muligheder for fremtidige generationer, er det fra NU og frem mod 2025 vi skal ændre histories gangFlere mener, det allerede er for sent. Den norske avis VG havde i 2017 en artikel under overskriften ”Klimaforsker tror ikke længere verden kan reddes”. Her gav norsk klimaforsknings grand old man, Knut Halvor Alfsen, og fire andre internationale forskere udtryk for, at de ikke længere tror på, ”at menneskeheden klarer å hamle opp med tidens største utfordring – global oppvarmning. … Utviklingen bliver stygg og fæl”.

Ubalance mellem stat, marked og civilsamfund

På trods af de katastrofale fremtidsudsigter er jeg optimist. Min optimisme bygger på dybe demokratiske værdier, 28 års levet erfaring med aktionsbaseret omstillings- og læreprocesser og 50 års iagttagelse af dansk og global kultur.

For at tage den sidste først, så handler iagttagelsen om ubalancen mellem samfundets offentlige, private og civile sektor. Stater forvaltes af kortsigtede og konkurrenceforstyrrede parlamenter, hvilket betyder at der er langt mellem statsledernes underskrifter på FN’s klima- og bæredygtighedsaftaler og den politik de fører hjemme i deres parlamenter. Dogmerne om øget vækst og stigende forbrug gør, at markedsøkonomiske institutioner er langt mere magtfulde end samfundets demokratiske institutioner. Det har banet vej for et forbrugersamfund hvor vi driver rov på ressourcerne og ødelægger naturens livgivende funktioner. På trods af at civilsamfund og klimaforskere gang på gang siger ”stop, det ender galt”, fortsætter stat og marked med at modarbejde naturen og de økosystemtjenester, som er en forudsætning for, at vi mennesker kan leve på planeten Jorden.

Igennem mange år har stat og marked, lokalt og globalt, understøttede en bevægelse der undergraver centrale værdier i det danske demokrati og velfærdssamfund. Bevægelsen er gået fra deltager til tilskuer, fra borger til forbruger, fra nærhed til centralisering, fra forskning til faktura, fra næstekærlighed til økonomistyring, fra folk til elite. Alle os unikke borgere er blevet objekter i en samfundsmaskine, hvor bæredygtighed (demokrati, miljø og velfærd) er blevet ofret til fordel for en kortsigtet og konkurrenceudsat forbrugs- og økonomitænkning. Det betyder at de nuværende generationer står over for et valg: Skal stat og marked fortsætte ”business as usual”, med risikoen for et stigende klimatisk, miljømæssigt og socialt ragnarok? Eller skal civilsamfundet, understøttet af folkeoplysning og demokratisk fornyelse, blive en mere markant og retningsgivende aktør i udviklingen af morgendagens samfund? Mit håb bygger på det sidste valg. Udfordringen er at finde måder, hvor vi på lokalt og kommunalt niveau kan skabe en udvikling der sigter efter bæredygtige samfund.

Bæredygtige bo- og livsformer

Den globale økosamfunds- og omstillingsbevægelse er eksempler på den folkelige innovation, der ligger i lokal- og civilsamfund der får mulighed for at udfolde deres iboende skaberkraft. Over alt på jorden viser økosamfund og omstillingsbyer, at vi kan omstille til bo- og livsformer præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. En undersøgelse i tre danske økosamfund viser, at de har et CO2udslip der er 60 % under det danske gennemsnit. Ökodorf Sieben Linden har med baggrund i tysk grundighed et CO2udslip, der udgør 28 % af det tyske gennemsnit. Findhorn Ecovillage i Skotland har et økologisk fodaftryk der udgør 48 % af Storbritanniens gennemsnit, hvilket er det laveste økologiske fodaftryk målt i den vestlige verden.

Forklaringen på at disse lokalsamfund kan fremvise disse lovende tal er følgende: 1) Teknologier der bruger færre ressourcer. 2) Høj grad af selvforsyning af fødevarer og energi. 3) Lokalisering af produktion, forbrug og kultur minimerer behovet for transport. 4) Livsformer hvor behov relateret til selvværd, identitet og selvaktualisering mødes igennem nærvær, anerkendelse og samskabelse, frem for igennem powershopping og overflødigt materielt forbrug.

Økosamfund kan ses som fremtidseksperimenter der gro ud af grupper af borgeres visioner og ihærdige arbejde. Drivkraften er meningsfuldhed, det gode liv, eksperimenter og timer af frivilligt arbejde (social kapital). De første økosamfund så dagens lys i slutningen af 80’erne, men bevægelsen trækker tråde tilbage til 60’ernes kollektiver og bofællesskaber, hvilket gør at de ældste økosamfund har eksisterede i snart 60 år. Økosamfund repræsenterer en social og kulturel virkelighed der er anderledes end den vi finder i traditionelle boligområder. Det er inkluderende og meningsfulde fællesskaber med en høj grad af selvforvaltning og lokalt demokrati. Selvforsyning og lokalisering skaber rammer for anderledes og dybere relationer til mennesker, natur og produktion. Beboerne er medskabere og den dertilhørende sociale rigdom fører til opblomstring af en social kontekst, hvor behov tilfredsstilles på ikke-materielle måder.

Når familier bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevarer, vedvarende energi, deleøkonomi, lokalt ejerskab m.m., sker der en løbende innovation og metodeudvikling. Herfra opstår nye produkter, services og velfærdsformer, der danner grundlag for lokale arbejdspladser og nye virksomheder. Flere økosamfund udvikler sig til læringscentre der tiltrækker kursister fra nær og fjern. Der er spirende tegn på, at økosamfund og omstillingsbyer bliver knudepunkter i lokale/regionale økonomier der har et øget lokalt, socialt og miljømæssigt sigte. Alt sammen bidrager det til at opbygge lokal resiliens (modstandsdygtighed) over for fremtidige økonomiske, sociale og miljømæssige kriser. Fx giver danske landdistriktsforskere udtryk for, at ”øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”. (Landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, til P4 Nordjylland i september 2014).

Livslang læring

FN’s verdensmål, omstillingsbyerne og dansk folkeoplysning bygger på ideen om livslang læring og civilsamfundets aktive deltagelse i samfundets udvikling. Disse ideer går igen i globale koncepter som lærende og resiliente byer. På trods af at danske værdier som borgerinddragelse og livslang læring indgår i disse koncepter, har statens stigende fokus på globalisering og konkurrencestat marginaliseret folkeoplysningens rolle i Danmark. Det er trist da folkeoplysningen kan bidrage til den udvikling, som FN’s verdensmål kalder på.

Bæredygtighedshjulet beskriver indholdet i Ecovillage Design Education, udviklet i den globale økosamfundsbevægelse.

Med godt 50 økosamfund er Danmark det land i verden med flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Flere nye økosamfund er på vej. Samtidig er der tegn på en ”markedsparathed”, hvor flere kommercielle aktører nu engagere sig i etableringen af økosamfundslignende bosættelser. Den erfaringsbase der ligger i spændet mellem den folkelig innovation og den spirende markeds-parathed, kan bidrage til udvikling af ny byudviklingskoncepter med fokus på bæredygtig bo- og leveformer. Endvidere er det relevant at undersøge, hvordan økosamfunds og omstillingsbyers erfaringer kan inspirere til at omstille traditionelle boligområder til bæredygtige boligområder. Som nation har vi nogle kompetencer, der kunne gøre bæredygtige bo- og livsformer til et fremtidigt eksporteventyr på linje med eksporten af vindmøller og økologiske fødevare.

Fra økosamfund til folkeoplysning

Økosamfundenes lærings- og udviklingsprocesser har udgangspunkt i hverdagslivet. Fokus er på samarbejde og fællesskab frem for konkurrence og individualisme. På følgende punkter kan erfaringerne fra økosamfundsbevægelsen give inspiration til at nytænke danske folkeoplysning, så den får et øget fokus på omstilling til bæredygtige lokalsamfund:

  1. Visionerne insisterer på det gode liv ”her og nu”, samt et ønske om til stadighed at opbygge lokal resiliens og bæredygtighed.
  2. En helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, der omfatter fire dimensioner: økologi, økonomi, det sociale og verdensbillede/kultur. Fællesskabsopbygning, livslang læring, personlig udvikling og ideen om at tjene verden er centralt i helhedstænkningen.
  3. Stedbestemt aktionsbaseret lev-og-lær pædagogik der stimulerer forvandlingsprocesser på det personlige, lokale og samfundsmæssige niveau.
  4. Lokalsamfundsledet, sted-sensitive, systemiske løsninger understøttet af blomstrende regionale cirkulære økonomier, der kan regenerere de naturlige og sociale økosystemers sunde og livgivende funktioner.
  5. Samarbejde og læring i nationale og globale netværk, med det formål at skabe resiliente og bæredygtige samfund, lokalt såvel som globalt.

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling

I Køge har Aftenskolen Lysglimt udarbejdet en bæredygtighedsstrategi med titlen Borger og lokalsamfund er en del af løsningen. Strategien er et lokalt svar på den opfordring, som der ligger i FN’s verdensmål til alle verdens regeringer, virksomheder og civilsamfund. I strategien står der:

”Med denne strategi ønsker Aftenskolen Lysglimt at støtte borgere og lokalsamfund i deres engagement i at skabe bæredygtig omstilling i deres liv og deres kommune. Projektets formål er:

  1. At give borger og lokalsamfund, der har lyst og motivation til at flytte sig, fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen, mulighed for at lære, udvikle, eksperimentere og etablere fællesskaber, så de via deres praksis kan bidrage til omstillingen til bæredygtige samfund.
  2. At etablere partnerskaber til foreninger, erhvervsliv og kommune med henblik på at styrke den 4. samfundssektor og bidrage til samskabelse mellem borgernes engagement i kommunes bæredygtighedsdagsorden og i implementeringen af FN’s verdensmål i Køge.

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling

Danmark er ”verdensmester” i vindmøller, økologi og økosamfund. Succeser der bygger på dynamiske samspil mellem viljestærke borgere, visionære virksomheder og fremsynede politikere. Denne udviklingskraft vil Aftenskolen Lysglimt forsøge at aktivere, ved at inspirere og uddanne borger og lokalsamfund til at opbygge nye fællesskaber, igangsætte lokale udviklingsprojekter og styrke omstillingen til bæredygtige lokalsamfund på tværs af foreninger, erhvervsliv og kommunen i Køge. Folkeoplysning om bæredygtig udvikling består af tre dele:

  1. Folkeoplysende samtaler og livslang læring om livet, Køge og verden – nu og i 2030.
    Foredrag, kurser og udflugter med udgangspunkt i FN’s verdensmål, konkrete løsninger og dilemmaerne i at omstille vores livsstil, lokalsamfund og kommune til bæredygtige samfund.
    Læreprocesserne er individuelle – Igangsættes i efteråret 2018.
  2. Omstillingskurser for borgere og lokalsamfund med afsæt i omstillingsbyers uddannelses- og udviklingskoncepter. Formålet er at tilegne sig nye kompetencer, danne fællesskaber, igangsætte eksperimentere og udvikling med det formål at skabe konkrete eksempler på og erfaringer med omstillingen til bæredygtig samfund.
    Læreprocesserne er kollektive – Igangsættes i 2020.
  3. Demokratisk fornyelse hvor borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske dagsordener. Opgaven kan gribes an på mange måder. En måde kunne være at udvikle en vision for et udviklingsprojekt der har til formål at gøre Køge til en foregangskommune i arbejdet med at implementere FN’s verdensmål i kommunens institutioner og lokalsamfund. Det er en forudsætning at kommunalbestyrelsen er enig i, at borgernes engagement i udvikling og implementering af politiske dagsordener, kan understøtte kommunens bæredygtighedsstrategi.
    Læreprocesserne er demokratiske – Kunne igangsættes inden kommunevalget i 2021.

Kommunale 2030-planer

Et dynamiske samspil mellem FN’s verdensmål, impulsen fra økosamfund og omstillingsbyer og traditionel folkeoplysning, ligger til grund for ideen om kommunale 2030-planer. Formålet er at igangsætte lokale og kommunale omstillingsprocesser der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. En proces frem mod 2029 kunne være som denne:

2017-2021: Folkeoplysning om bæredygtig udvikling

  1. Oplysning, debat og studiecirkler om FN’s verdensmål i lokalt perspektiv.
  2. Regionalt orienteret omstillingskurser for borgere og lokalsamfund med afsæt i omstillingsbevægelsens uddannelses- og udviklingskoncepter.
  3. Folkelige tænketanke hvor kommunalbestyrelser inviterer borgerne med i udvikling og implementering af politiske dagsordener. En primær opgave er at definere et projekt eller udviklingsretning der giver kommunen en bæredygtig identitet. Fx som Sønderborg har Projekt Zero, Lejre kommune ser sig økologisk kommune og Vejle som resilient kommune.

2021-2025: Prototypeudvikling og økonomisk innovation

  1. Prototypeudvikling i kommune og lokalsamfund. Fx om industrisymbioser, recirkulering af næringsstoffer, cirkulær økonomi, bæredygtige bosættelse, omstilling i traditionelle boligområder, uddannelse til bæredygtighed m.m.
  2. Omstillingsbevægelsens succes bygger på evnen til at udvikle økonomiske systemer, der understøtter regenerering af naturen og lokale udvikling. I en kommunal kontekst kunne en den økonomiske innovation tage udgangspunkt i viden og metoder fra lokale valutaer, andelsbevægelsen, borgerbudgettering, socialøkonomisk virksomhed, Bhutans national gross happiness, finansiel permakultur, lokale udviklingsfonde m.m.
  3. Kommunens og lokalsamfundenes omstillingsstrategier frem mod 2040 fremlægges i forbindelse med kommunevalget i 2025.

2025-2029: Kurs mod den resilient og bæredygtig kommune

  1. Implementering af løsninger, metoder, strategier m.m.
  2. Læring på tværs af lokalsamfund, bioregioner, kommuner og nationer.
  3. Evaluering og udsyn mod 2050.

Udvikling på tre niveauer

Formålet med de kommunale 2030-planer er at fremme omstillingen til resiliente og bæredygtige samfund. En omstilling der på det borgernære og lokale plan sætter kurs mod en udvikling præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Kernepunkterne er livslang læring og demokratisk fornyelse. På det abstrakte plan virker folkeoplysning om bæredygtig udvikling på tre niveauer:

  1. Folkelige innovation der har borgernes livsstil, deres lokalsamfund og kommune som lærings- og forandringsrum. Dermed bliver borgerne aktive medskabere af morgendagens bæredygtige samfund.
  2. Individuelle og kollektive adfærdsændringer, hvor vi flytter os fra at være en del af problemet (forbrugere) til at være en del af løsningen (medskabere).
  3. Demokratisk fornyelse der har afsæt i vores demokratiske værdier og i kendte sociale teknologier (f.eks. lev-og-lær pædagogik, teori-u, fremtidsværksteder, cafedialog, anerkendende metode og konfliktløsning). Ud over at understøtte ovenstående er målet også, at sejle op mod den krise som det repræsentative demokrati befinder sig. i.

Folkelige innovation: Folkelig innovation har været med til at gøre Danmark til ”verdensmester” i vindmøller, økologi og økosamfund. Succeser der bygger på dynamiske samspil mellem viljestærke borgere, visionære virksomheder og fremsynede politikere. Denne innovative udviklingskraft skal ind i en ramme der handler om nye former for livskvalitet, demokratisk fornyelse, entreprenørskab og livslang aktionsbaseret læring, således at læring, planlægning og handling smelter sammen i lokalt forankret omstillingsprocesser.

Individuelle og kollektive adfærdsændringer: Denne del er hovedsigtet i forhold de klima- og miljøproblemer vi står over for. Målet er at igangsætte omstillingsprocesser der reducerer vores økologiske fodaftryk betydeligt, genstarte tidlige tiders regionale økonomi- og energikredsløb og skabe livsformer og lokalsamfund der skaber rammer for det gode liv og er alternativer til globaliseringens ødelæggende effekter.

Demokratisk fornyelse: En revitalisering af demokratiet, hvor borgerne inviteres med i udvikling og implementering af politiske, kunne være et muligt svar på de tre kriser, som det danske demokrati befinder sig i:

  1. Det repræsentative demokratiets magtesløshed over for komplekse udfordringer, som fx klimaforandringer, ressourceudnyttelse og flygtninge.
  2. Folkelig mistillid til politikere og politiske institutioner samt en øget populisme erodere vores demokratiske værdier. Sammenlægningen af kommunerne har øget afstanden mellem borgere og politikere. Op til kommunevalget i 2017 talt man i Køge om ’udkantskøge’, fordi borgere der bor i udkanten oplever sig tilsidesat af politikere, der er optaget af vækst og udvikling i og omkring Køge by. Ser vi mod Christiansborg tales der alt ofte om politikerlede og mange borgere er kritiske over for EU, fordi beslutningerne træffes langt fra borgernes hverdag. Populismen gødes både af demokratiets magtesløshed og af mistilliden til politikerne, hvilket udviklingen i USA, Polen, Ungarn og Brexit i Storbritannien er eksempler på. Populisterne vil knægte eliten, hvilket kan være et ædelt formål, men ofte ender det med, at de knægter demokratiet.
  3. Ubalancen mellem stat, marked og civilsamfund, hvor dogmerne om øget vækst og stigende forbrug har gjort, at markedsøkonomiske institutioner er blevet langt mere magtfulde end de demokratiske institutioner. Det gør at civilsamfundet ikke er i øjenhøjde med stat og marked.

Civilsamfundet i øjenhøjde med stat og marked

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling skal understøtte en udvikling der fremmer omstillingen til bæredygtige samfund. Samtidig skal folkeoplysningen facilitere en udvikling der giver empowerment til civilsamfundet, så det kommer i øjenhøjde med og indgår i ligeværdige og dynamiske samspil med staten og marked i skabelsen af morgendagens bæredygtige samfund.

Her er det vigtigt at forstå den innovative rolle som civilsamfundet (ildsjæle, små iværksættere og politiske forbrugere) har haft i udviklingen af vindenergi, økologi og senest økosamfund. På trods af hån og afvisninger fra politikere, erhvervsliv og universiteter har viljestærke grupper af borgere sikret, at disse løsninger er udviklet til et niveau, hvor Danmark er blandt verdens førende.

Derfor skal civilsamfundet, her forstået som borgere, lokalsamfund og foreninger, styrkes, så deres dynamiske og innovative potentiale kan udvikles til glæde for demokratiet, borgerene, lokalsamfundene og ikke mindst – vores børne- og oldebørn.


Om forfatteren: Ditlev Nissen har afsæt i konfliktløsningens og økosamfundenes univers. Siden 1995 har han faciliteret fællesskabsprocesser og undervist i bæredygtig omstilling med fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Ditlev designer undervisning der udspringer af økosamfundenes lev-og-lær pædagogik. Han står bag kurserne Grøn Ø Agent; 6 weekender på Bornholm (2012), Omstillingsagent; 6-ugerskurser for ledige med Lejre Økologiske Kommune som læringsrum (2013) og Borgere og lokalsamfund en del af løsningen; bæredygtighedsstrategi i Aftenskolen Lysglimt (2018).  I 2017-2019 deltager Ditlev i forskningsprojektet Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies (COMPASS), hvor forskere og praktikkere sammen undersøger, hvordan miljøbevægelser påvirker vores adfærd, normer og samfundsinstitutioner.