Folkeoplysning, FN’s 17 verdensmål og kommunale 2030-planer

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling har til formål at fremme omstillingen til bæredygtige samfund og bringe civilsamfundet i øjenhøjde med stat og marked. Ideen om at koble folkeoplysning med FN’s verdensmål og seriøs bæredygtig udvikling, opstod i forbindelse med et oplæg jeg holdt i Alternativet i Køge den 1. marts 2017. Artiklen bygger på min viden og indsigt i økosamfund, omstilling og FN’s verdensmål og på Den Folkelige Tænketank – Bæredygtig Kommune År 2025 – et demokratiprojekt der udsprang af mit arbejde med fremtids- og forskningsværksteder. Artiklen ligger desuden til grund for 2030 Plan for Køge Kommune, der var en mærkesag for Alternativet i Køge ved kommunevalget i 2017.

Af Ditlev Nissen, underviser og facilitator i Levende Lokalsamfund.


 Vi skal omdanne verden

I 2015 vedtog FN 17 verdensmål under overskriften TRANSFORMING OUR WORLD – the 2030 Agenda for Sustainable Development. Verdensmålene er en opfordring til alle verdens regeringer, virksomheder og civilsamfund om at omdirigere menneskeheden i en bæredygtig retning. Baggrunden for verdensmålene hører vi dagligt om i medierne: Klimaforandringer og andre miljøproblemer fortsætter med at vokse ukontrolleret. Masseuddøen hvor de fleste af Jordens arter er i tilbagegang, fordi arternes levesteder ødelægges af menneskenes adfærd. Mennesker der flygter fra krig og hungersnød, ofte relateret til vandressourcer og klimaforandringer. Fortsætter vi rovdriften på jordens ressourcer og ødelæggelsen af de levende systemer, er det nemt at forestille sig, ”hvor rablende galt det kan gå, hvis vi ikke ændrer kursen for den globale udvikling NU”, som Mogens Lykketoft skriver i forordet til bogen Bæredygtig Global Udvikling.

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Hvor FN’s millenniums mål (2015-målene) havde fokus på afskaffelse af fattigdom, har 2030-målene, først og fremmest under indflydelse af den globale opvarmning, et helhedsperspektiv der omfatter planeten og hele civilisationen. Verdensmålene er universelle. Uanset om man er rig eller fattig, gul eller hvid, har vi alle et ansvar for, at årene frem mod 2030 handler om, at sikre alle mennesker en anstændig tilværelse, stabilisere klima og miljø og standse rovdriften på klodens ressourcer.

Skal vores børn- og oldebørn i år 2100 kunne sige, at menneskeheden ændrede kurs og skabte bæredygtige muligheder for fremtidige generationer, er det fra NU og frem mod 2030 vi skal ændre histories gang. Flere mener, det allerede er for sent. Den norske avis VG havde i februar en artikel under overskriften ”Klimaforsker tror ikke længere verden kan reddes”. Her giver norsk klimaforsknings grand old man, Knut Halvor Alfsen, og fire andre internationale forskere udtryk for, at de ikke længere tror på, ”at menneskeheden klarer å hamle opp med tidens største utfordring – global oppvarmning. … Utviklingen bliver stygg og fæl”.

Ubalance mellem stat, marked og civilsamfund

På trods af de uhyggelige fremtidsudsigter, har jeg en optimisme der bygger på dybe demokratiske værdier, 50 års iagttagelse af dansk og global kultur og 29 års levet erfaring med omstillings- og læreprocesser. Værdierne handler om demokrati og læreprocesser. Iagttagelsen handler om ubalancen mellem stat, marked og civilsamfund. Stater forvaltes af kortsigtede og konkurrenceforstyrrede parlamenter, hvilket gør, at der er langt mellem statsledernes tilsagn til FN’s klima- og bæredygtighedsaftaler og den politik de samme statsledere fører i staternes parlamenter. Dogmerne om øget vækst og stigende forbrug gør, at markeds økonomiske institutioner er langt mere magtfulde end demokratiske institutioner. Det har banet vej for et økonomisk system og et forbrugersamfund der driver rov på ressourcerne og ødelægger naturens livgivende funktioner. På trods af at civilsamfund og klimaforskere gang på gang siger ”stop, det ender galt”, fortsætter stat og marked med at modarbejde den levende natur.

Ud af guldalderen, grundloven og andelsbevægelsen opstod det danske demokrati og velfærdssamfund. Desværre har stat og marked i mange år skubbet på en bevægelse, der undergraver centrale værdier i vores samfund. Bevægelsen er gået fra deltager til tilskuer, fra borger til bruger, fra nærhed til centralisering, fra forskning til faktura, fra næstekærlighed til økonomistyring, fra folk til elite. Alle os unikke borgere, er blevet objekter i en samfundsmaskine, hvor bæredygtighed (demokrati, miljø og velfærd) er blevet ofret til fordel for en kortsigtet og konkurrenceforstyrret forbrugs- og økonomitænkning. I dag står vi over for et valg, om vi skal lade stat og marked fortsætte ”business as usual”, med kurs direkte mod ragnarok. Eller om civilsamfundet, understøttet af grøn folkeoplysning og inddragende demokratiformer skal blive en mere markant og retningsgivende aktør i udviklingen af morgendagens samfund.

Bæredygtige bo- og livsformer

Det der sker i den globale økosamfunds- og omstillingsbevægelse, er et eksempel på den innovative udviklingskraft der ligger i civilsamfund der får mulighed for at udfolde deres skabende kraft. Over alt på jorden viser økosamfund og omstillingsbyer, at vi kan omstille til bo- og livsformer præget af lav miljøbelastning, høj livskvalitet og lokal udvikling. En undersøgelse i tre danske økosamfund viser, at de har et CO2udslip der er 60 % under det danske gennemsnit. Sieben Linden har med baggrund i tysk grundighed et CO2 udslip, der udgør 28 % af det tyske gennemsnit. Findhorn Ecovillage i Skotland har et økologisk fodaftryk der udgør 48 % af Storbritanniens gennemsnit, hvilket er det laveste økologiske fodaftryk målt i den vestlige verden.

Der er fire forklaringer på disse lovende tal: 1. Teknologier der bruger færre ressourcer. 2. Høj grad af selvforsyning af fødevarer og energi. 3. Øget lokalisering af produktion, forbrug, jobs og kultur minimerer behovet for transport. 4. Livsstil hvor behov mødes på andre måder end powershopping og meningsløs materialisme.

Økosamfund er groede ud af grupper af borgeres visioner og ihærdige arbejde. Drivkraften er drømmen om det gode liv, eksperimenterende kulturer og borgernes social kapital. Begrebet økosamfund så dagens lys i slutningen af 80’erne, men bevægelsen trækker tråde tilbage til 60’ernes kollektiver og bofællesskaber. De ældste økosamfund har eksisteret i mere end 50 år . Økosamfund repræsenterer en social og kulturel virkelighed der er anderledes end den vi finder i traditionelle boligområder. Det er inkluderende og meningsfulde fællesskaber med en høj grad af selvforvaltning og lokalt demokrati. Selvforsyning og lokalisering skaber rammer for anderledes og dybere relationer til mennesker, natur og produktion. Beboerne er medskabere, ikke forbrugere, og den sociale rigdom gør, at mange behov tilfredsstilles på ikke-materielle måder.

Når familier bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevarer, vedvarende energi, deleøkonomi, lokalt ejerskab m.m., er der en løbende udvikling af metoder og besparelser. Nogen af dem bliver til produkter, services og velfærdsydelser, der danner grundlag for lokale arbejdspladser og virksomheder. Flere økosamfund udvikler sig til innovations- og læringscentre for bæredygtig udvikling, der tiltrækker kursister fra nær og fjern. Der er spirende tegn på, at økosamfund og omstillingsbyer bliver knudepunkter i lokale/regionale økonomier der har et øget lokalt, socialt og miljømæssigt sigte. Alt sammen bidrager det til at opbygge lokal resiliens (modstandsdygtighed) over for fremtidige økonomiske, sociale og miljømæssige kriser.

Livslang læring

Bæredygtighedshjulet beskriver indholdet i Ecovillage Design Education, udviklet i den globale økosamfundsbevægelse.

Med godt 50 økosamfund er Danmark det land i verden med flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Flere nye økosamfund er på vej og der er tegn på en ”markedsparathed”, da kommercielle aktører er begyndt at engagere sig i etablering af økosamfund. Den erfaringsbase kan bidrage til udvikling af land- og bykoncepter der har fokus på bæredygtig bo- og leveformer. Endvidere er det relevant at undersøge, hvordan økosamfunds og omstillingsbyers erfaringer kan inspirere til at omstille traditionelle boligområder til bæredygtige boligområder.

FN’s verdensmål, omstillingsbyerne og dansk folkeoplysning bygger på ideer om livslang læring og civilsamfundets aktive deltagelse i samfundets udvikling. Disse ideer går igen i globale koncepter som lærende byer og resiliente byer. På trods af at danske værdier har vundet indpas i disse koncepter, er der en tendens til, at globalisering og konkurrencestat har marginaliseret folkeoplysningens rolle i Danmark. Det er trist da folkeoplysning om bæredygtig udvikling kan bidrage til den udvikling FN’s verdensmål kalder på. Og som nation har vi (endnu) nogle kompetencer, der kunne gøre bæredygtige bo- og livsformer til et fremtidigt eksporteventyr på linje med eksporten af vindmøller og økologiske fødevare.

Folkeoplysning om bæredygtig udvikling

Økosamfundenes lærings- og udviklingsprocesser har udgangspunkt i hverdagslivet. Fokus er på samarbejde og fællesskab frem for konkurrence og individualisme. På følgende punkter kan erfaringerne fra økosamfundsbevægelsen give inspiration til at nytænke folkeoplysningen, så den får et øget fokus på omstilling til bæredygtige lokalsamfund:

  1. Visionerne insisterer på det gode liv ”her og nu” samt ønsket om til stadighed at øge den lokale resiliens og bæredygtighed.
  2. Helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, der omfatter fire dimensioner: økologi, økonomi, det sociale og verdensbillede/kultur. I menneskelig øjenhøjde har helheden fokus på at ”tjene verden”, fællesskabsopbygning og livslang læring/personlig udvikling.
  3. Stedbestemt aktionsbaseret lev-og-lær pædagogik der stimulerer forvandlingsprocesser på det personlige, lokale og samfundsmæssige niveau.
  4. Lokalsamfund-ledet, sted-sensitive, systemiske løsninger understøttet af blomstrende regionale cirkulære økonomier, der kan regenerere naturlige og sociale økosystemers sunde og livgivende funktioner.
  5. Samarbejde og læring i nationale og globale netværk, med det formål at skabe resiliente og bæredygtige samfund, lokalt såvel som globalt.

Kommunale 2030-planer

Et dynamiske samspil mellem FN’s verdensmål, impulsen fra økosamfund og omstillingsbyer og traditionel folkeoplysning, ligger til grund for ideen om kommunale 2030-planer. Formålet er at igangsætte lokale og kommunale omstillingsprocesser der sigter efter høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. En proces frem mod 2029 kunne være som denne:

2017-2021: Folkeoplysning om bæredygtig udvikling

  1. Oplysning, debat og studiecirkler om FN’s verdensmål i lokalt perspektiv.
  2. Regionalt orienteret omstillingskurser for borgere og lokalsamfund med afsæt i omstillingsbevægelsens uddannelses- og udviklingskoncepter.
  1. Folkelige tænketanke hvor kommunalbestyrelser inviterer borgerne med i udvikling og implementering af politiske dagsordener. En primær opgave er at definere et projekt eller udviklingsretning der giver kommunen en bæredygtig identitet. Fx som Sønderborg har Projekt Zero, Lejre kommune ser sig økologisk kommune og Vejle som resilient kommune.

2021-2025: Prototypeudvikling og økonomisk innovation

  1. Prototypeudvikling i kommune og lokalsamfund. Fx om industrisymbioser, recirkulering af næringsstoffer, cirkulær økonomi, bæredygtige bosættelse, omstilling i traditionelle boligområder, uddannelse til bæredygtighed m.m.
  2. Omstillingsbevægelsens succes bygger på evnen til at udvikle økonomiske systemer, der understøtter regenerering af naturen og lokale udvikling. I en kommunal kontekst kunne en den økonomiske innovation tage udgangspunkt i viden og metoder fra lokale valutaer, andelsbevægelsen, borgerbudgettering, socialøkonomisk virksomhed, Bhutans national gross happiness, finansiel permakultur, lokale udviklingsfonde m.m.
  3. Kommunens og lokalsamfundenes omstillingsstrategier frem mod 2040 fremlægges i forbindelse med kommunevalget i 2025.

2025-2029: Kurs mod den resilient og bæredygtig kommune

  1. Implementering af løsninger, metoder, strategier m.m.
  2. Læring på tværs af lokalsamfund, bioregioner, kommuner og nationer.
  3. Evaluering og udsyn mod 2050.

Civilsamfund i øjenhøjde

Formålet med de kommunale 2030-planer er, at igangsætte en udvikling der fremmer omstillingen til resiliente og bæredygtige samfund. En omstilling præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og lokal udvikling. Folkeoplysning om bæredygtig udvikling skal understøtte og facilitere denne udvikling – og samtidig give empowerment til civilsamfundet, så det kommer i øjenhøjde med og indgår i ligeværdige og dynamiske samspil med staten (politisk og regulering) og marked (produktion og forbrug). I dette samspil er det vigtigt at forstå den innovative rolle som civilsamfundet; ildsjæle, små iværksættere og politiske forbrugere, har haft i udviklingen af vindenergi, økologi og senest økosamfund. På trods af hån og afvisninger fra politikere, erhvervsliv og universiteter har viljestærke grupper af borgere sikret, at disse løsninger er udviklet til et niveau, hvor Danmark er blandt verdens førende. I det lys taler alt for, at civilsamfundet skal styrkes, så dets dynamiske og innovative potentiale kan udvikles til glæde for demokratiet, borgere, lokalsamfund og ikke mindst – vores børne- og oldebørn.


Om forfatteren: Ditlev Nissen har været engageret i økosamfundsbevægelsen siden 1993. I over 20 år har han undervist i og faciliteret bæredygtig udviklingsprocesser i fællesskaber og lokalsamfund. I 2017-2019 deltager Ditlev i forskningsprojektet Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies (COMPASS), hvor forskere og praktikkere sammen undersøger, hvordan miljøbevægelser påvirker vores adfærd, normer og samfundsinstitutioner.