3. Konventionel vs. Eksperimenterende

Graf over det økologiske fodaftryk, der viser at vi har overskredet Jordens bæreevne.
Økologiske fodaftryk: Sammenhængen mellem planetens biokapacitet og menneskenes brug af ressourcer og produktion af affald.

Vi lever i en verden hvor vi har overskredet Jordens bæreevne – og vi uddanner fortsat vores fremtidige ledere som om intet er forandret. Bæredygtighed, modstandsdygtighed og indbyrdes afhængighed er emner der bør komme i fokus lige fra børnehaveklassen og frem til universiteternes ph.d. forskere. Dog virker det til at vores uddannelsessystem sidder fast i en anden tid. Spørgsmålet er hvordan vi kan skabe denne forandring – og hurtigt? 

Dette er 3. afsnit i artiklen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene? Forrige afsnit: Hvad er et økosamfund?

For at tage hul på dette emne, må vi undersøge den “skjulte læseplan”, som er indlejret i de fleste videregående uddannelser. Enhver der har gået i skole ved, at vi ikke kun lærer gennem skolens formelle læseplaner, men også på en underliggende og uformel måde gennem deltagelse i skolens institutionelle liv. Uanset hvilket fag der undervises i, er normen på de fleste skoler, at eleverne lytter opmærksomt, har orden i deres sager og følger lærerens instruktioner. “Sid stille”, “lad vær at kigge hos sidemanden” og “ræk hånden op”. Der er en stærk forventning om, at eleverne lærer at følge disse normer. Denne del af læringsprocessen omtales ofte som en skolens “skjulte læseplan”.

Selvom de videregående uddannelser er under forandring, er deres underliggende struktur stadig mere målrettet mod at uddanne specialister til den industrielle verden. Der er mindre fokus på at uddanne de neo-renæssance generalister og praktikere, der er nødvendige, hvis vi skal sætte tempoet ned og vende retningen på denne mastodont af destruktion, som vi mennesker er blevet til. Som David Orr så smukt formulerede det:

Opsamle af urinens næringsstoffer i 'black earth' til forbedring af humuslaget.
Opsamle af urinens næringsstoffer i ‘black earth’ til forbedring af humuslaget.

“Det er et simpelt faktum, at denne planet ikke har brug for flere succesfulde mennesker. I stedet har den desperat brug for flere fredsskabere, healere, genopbyggere, historiefortællere og passionerede mennesker af enhver art. Planeten har brug for mennesker, der stræber mod at leve lettere og smukkere på jorden. Den har brug for mennesker med moralsk mod, som er villige til at indgå i kampen for at gøre verden mere beboelig og human. Disse kvaliteter har meget lidt at gøre med succes, som vores kultur definerer den.”[1]

Hvordan kan vi uddanne i dette? Og hvor? Dette afsnit er det første af ti eksempler på, hvordan skjulte læseplaner i den akademiske verden og økosamfundene henholdsvis hindrer eller støtter udviklingen af denne nye type leder, som David Orr beskriver. Eksemplerne kan virke provokerende – og bemærkelsesværdige undtagelser forefindes naturligvis. På trods af det håber jeg, at meningen tydeligt fremstår af eksemplerne.

Kommando-kontrol tankegang på universiteterne

Kommando-kontrol tankegangen er udbredt i andre dele af uddannelsessektoren.
Kommando-kontrol tankegangen er udbredt i dele af uddannelsessektoren.

Universiteter er ofte besværede af tunge bureaukratiske systemer der modsætter sig forandring. Faktisk har universiteternes basale struktur ikke udviklet sig siden middelalderen. Strukturen var effektiv under en industriel økonomi, hvor en universitetseksamen signalerede et særligt privilegium, og hvor en bureaukratisk ”kommando og kontrol” tankegang var en fordel på det økonomiske marked. Men nu lever vi i netværks- og serviceorienterede samfund, som har brug for ledere og problemløsere der ikke er bundet af konventionelle tankemønstre. Når selv den simple opgave, at lave et nyt brevhoved til en afdeling kan tage måneder med revideringsmøder og udbudsrunder, begynder man at forstå, hvorfor en dyb strukturel ændring i retning af bæredygtighed ofte er en smertefuldt langsom proces på mange af landets professionshøjskoler og universiteter.

Økosamfund er fysiske og sociale laboratorier

Økosamfundene er fysiske og sociale ”laboratorier”, hvor der eksperimenteres med nye teknologier, sociale strukturer og verdensbilleder. De har som regel en ”trial and error” tilgang, dvs. man afprøver en idé i praksis og bruger fejlene som rettesnor for justeringer. På den måde er det hurtigt at tilpasse sig ændrede forhold, udfordringer og muligheder.

Drivhuset i fælleshuset i Sirius Community.
Drivhuset i fælleshuset i Sirius Community.

I Sirius Community, et lille økosamfund i Western Massachusetts, hvor jeg bor, blev der i tilknytning til fælleshuset bygget et 93 m2 drivhus opført som en bindingsværks konstruktion. Umiddelbart kan det virke som en mærkelig idé, da de tykke træstolper blokerer for noget af sollyset. Men det var de ressourcer og evner husbyggerne på det tidspunkt havde til rådighed, og efter nogle få eksperimenter og beregninger opdagede de, at de kunne bygge et effektivt (og smukt!) drivhus på denne måde.

Endvidere brugte de tonsvis af sten, der holdt sammen af hønsetråd virker som en termisk masse. Herefter installerede de en lavenergi blæser, der konstant cirkulerer luft gennem stenene og derved varmer dem op om dagen og trækker varmen ud om natten. Varmen fra drivhuset dækker op mod en tredjedel af fælleshusets samlede opvarmningsbehov. Det bedste af det hele er, at der henover stenene er et spiseområde, der er særlig værdsat i årets kolde måneder.

Living Routes afholder kurser i grønt byggeri i Sirius Community, og de studerende drager fordel af disse eksperimenter ved at lære at designe og konstruere et drivhus med brug af bindingsværk, cob og halmballer. Fremtiden ligger ikke fast, og der vil blive behov for smidige hjerner, der kan reagere effektivt på kommende udfordringer og muligheder.

Næste afsnit: Hierakisk vs. Heterakisk.
Artiklen er skrevet af Daniel Greensberg. Oversat og redigeret af Ditlev Nissen.

[1] Orr, David. Earth in Mind. Washington, 1994

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.